|
Andagter:
Dagens andagt fra: www.RoseniusNet.dk www.netandagten.dk Under korset Af Ole Hallesby Et er nødvendigt Af Hans Erik Nissen At leve Herren nær er min lykke! Af Hans Henrik Junker Frygt ikke, for jeg er med dig Af Inge-Lise Schmidt Hil dig frelser og forsoner - en bøn Af Inge B. Lassen Dog, Guds ord er ikke bundet Af Thomas Wejse Nielsen Han er vor fred Af Herbert Neimanas Himmelen og jorden skal forgå! Af Hans Peter Hansen |
Under korset Joh 3,14: "Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, v15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." Israels folk havde igen været ulydige. Og nu straffede Herren dem strengt. Han sendte nogle særlige giftslanger ind i lejren og folk døde som fluer af de giftige bid. Da angrede folket sin synd og råbte til Herren og han hjalp dem også denne gang; men på en ejendommelig måde. Han ville ikke bare hjælpe dem mod slangerne; men også mod deres vantro. Han ville øve dem i at tro. Moses skulle rejse en kobberslange midt i lejren, og de, som blev bidt behøvede kun at se hen på kobberslangen, så blev de øjeblikkelig helbredt. Vi er som Israel i ørkenen også dødsens. Slangens gift sidder både i sjæl og legeme. Men Menneskesønnen er ophøjet. Gud har stillet ham til skue i hans blod, som en nådestol ved troen, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv (Joh 3,16) Et blik til korset er nok for den dødsdømte synder. Slangegiften har gennemtrængt alt i mig; men der er ingen fare. Jeg har kobberslangen! Hver den, som tror på ham, har et evigt liv. Jeg er ugudelig, og frelsen er i min Frelser; men denne frelse kan han ikke overføre til mig, før jeg ser, at jeg er mærket til døden og vender mine øjne til Guds lam, som bære verdens synd. Og nu kryber alle fattige syndere til Kristi kors med deres daglige synder og med deres verdslige, træge, lunkne og genstridige hjerte. De er anklaget for alt i deres liv. Der findes intet, som kan bestå i Guds lys. Endog det gode, de gør, får inden det er udført, en eller anden sort plet af egoisme eller jagt på menneskelig anerkendelse. De kommer, fordi de ikke kan undskylde eller forsvare sig. De er af sandheden og har derfor intet at dække sig med, når Helligånden overbeviser dem. Alle sandhedens pile rammer dem lige i hjertet. De ejer kun et eneste sted, hvor de kan få fred: under Kristi kors. Det er kun Jesus blod, som kan dække dem mod den hellige vrede, som lyder til dem gennem samvittighedens ærlig, pålidelige og myndige tale. Men ved Jesus kors er der også hjælp og beskyttelse at finde. Hver gang den troende bøjer sig, uden forsvar eller undskyldning, for åndens overbevisning, så synker han stille ned i de gennemborede hænder og hører de livsalige ord: “ min nåde er dig nok” hvisket ind i sit sønderknuste hjerte. “Saligt er det menneske, som Herren ikke tilregner misgerninger”. Ja når Herren ikke tilregner ham hans synd og fald, så er han i sikkerhed. Og så klinger de gamle ord med en ny klang: “Han, som retfærdiggør den ugudelige”. Ja nettop: ugudelig og retfærdiggjort på en gang, det er troens dybe mysterium. Ugudelig i sig selv, hvor gammel kristen han end er; men retfærdiggjort i Kristus. I Kristus, ja, her er han helt skyldfri. Hvad der end kommer op i hans ærlige og følsomme sind af anklage og dom, så vender han sig til sin frelser og siger: “ jeg har intet uden dig”. Og Frelseren svarer: “ min nåde er dig nok. Jeg er givet dig til visdom, retfærdighed, helliggørelse og forløsning.” Gud være Tak for sin usigelige gave. Af Ole Hallesby |